Vi leder efter en Paid Search-specialist

Vi leder efter en Paid Search-specialist, der kan optimere kampagner, finde de rigtige søgeord og få resultaterne til at rykke. Du har styr på Google Ads, er skarp på data – og kan forklare det på en måde, alle forstår.

Vi søger en Google troldmand/kvinde - er det dig, vi leder efter?

Vi banker derudad med fuld rebekka, som man siger, og søger derfor en Paid Search specialist, der er verdensmester i digital annoncering. Opstart er hurtigst muligt… så hvor bliver du af?!

Bliv klogere på hvilken profil vi søger

  • Du har minimum et par års erfaring med Google Ads og synes at det er det absolut fedeste.
  • Hvis du også har snust til Paid Social eller SEO, er det et plus – men det vigtigste er, at du brænder for Paid Search.
  • Du får selvfølgelig også lov til at rode med – og blive dygtigere til – en masse andre digitale marketing discipliner, så du får en stærk og bredere profil.
  • Har du måske erfaring fra bureau? Fedt! Men det er ikke et krav.
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for din egen kundeportefølje. I hvert fald på sigt.
  • Du har lyst til at være en del af et team, hvor vi spiller hinanden gode og arbejder på tværs af digitale medier.
  • Og vigtigst af alt – du kan snakke marketing i et sprog, vores kunder faktisk forstår.

Hvad skal du så lave?

  • Drifte, optimere og udvikle Google Ads-kampagner for dine egne kunder.
  • Være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af kunder og digitale medier, så det hele hænger sammen.
  • Teste, optimere og udvikle annoncer, så vi hele tiden skaber de bedste resultater.
  • Have direkte dialog med kunderne og hjælpe dem med at forstå, hvorfor Google Ads er deres nye bedste ven.
  • Holde dig nysgerrig og opdateret på de nyeste trends og muligheder i Google Ads og digital marketing generelt, så du kan spille smart overfor både os andre i teamet og selvfølgelig vores kunder.

Her er, hvad du kan se frem til

  • En plads i byens fedeste kontorlokaler i det gamle æggepakkeri på Jernbanegade 12A i Randers.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi tager vores arbejde seriøst – men ikke os selv.
  • Gode kollegaer, der er mere team end solo.
  • En etableret virksomhed med startup-ånd – her er ingen tunge hierarkier eller lange møder, som skulle have været en email.
  • En masse ansvar og medbestemmelse og en læringskurve, der er stejl som Alpe d’Huez, men hvor du altid har nogle stærke hjælperyttere!
  • Mon ikke vi også kan grave en løn og pension frem til dig. Selvfølgelig kan vi det. Medmindre du vil betales i Bitcoin – vores revisor har sagt nej til den idé.

Er du intra, som de unge siger?

Send os dit CV og lidt om dig selv. Du behøver ikke skrive en længere afhandling. Vi ved selv hvor træls det er.

Har du spørgsmål til stillingen? Så er du meget velkommen til at ringe på 42 25 37 36